De fleste tasker produceres når din ordre er lagt, så der kan være op til 2 ugers leveringstid, men er der noget der haster, så kontakt os via kontaktformularen eller send en mail til hey@soschjelde.dk, så finder vi ud af det :-)
Mini ELLA Etui til hæklenåle/korte pindespidser
Dark Chocolate, Til korte pindespidser
Mini Ella er det ultimative kompakte etui designet til at holde dine strikke- og hækleredskaber organiseret. Med en praktisk størrelse på 15x11 cm når foldet, tilbyder Mini Ella en ideel løsning for enhver, der værdsætter funktionalitet og orden i "penalhuset".
Vælg mellem strikke- eller hæklevarianten for et etui, der passer præcist til dine behov. Etuiet rummer 2 fløje med 4 lommer og 2 fløje med hver 3 lommer, hvilket giver ialt 14 lommer til hæklenåle eller pindespidser.
Strikkevarianten er designet med lommer optimalt tilpasset til korte pindespidser, en lommehøjde på 6 cm sikrer dine pindespidser ikke bliver væk i lommen. Hæklevarianten er tilpasset med højere lommer specielt til hæklenåle, ovenikøbet kan denne variant kan også bruges til lange strikkepindespidser.
Mål: 15*11 cm, opslået 15*45 cm
Udover de 14 lommer indeholder etuiet 4 lommer til småtilbehør og 1 ring til fastgørelse af tilbehør som Gismo dimsepung eller maskemarkører, sikkerhedsnåle m.m.
Med 2 'baglommer' tilbyder Mini Ella endnu flere opbevaringsmuligheder, perfekt til Gismo pungen eller Cirkeline wire etuiet.
Syet i lækkert overskudslæder fra en dansk produktion af designermøbler. . Variationer fra de viste billeder kan forekomme.
Tilgængelig i 4 standard farver, skulle du ønske andre farver, forespørg gerne.
Stroppen er naturfarvet kernelæder